Se hvordan du kan skifte kobling på din Ape 50 - 1 af 3

Jeg har nu skiftet kobling på min Ape 50. Ved samme lejlighed, har jeg lavet denne guide.

 

Guiden er i 3 dele:
1. del tages koblingen ud. - 2. del skiftes koblingspladerne. - 3. del sættes koblingen i igen.

I guiden kan du se hvordan man skifter koblingen.
Jeg går ud fra at du har taget de 3 plastikskjold af, der sidder og beskytter motoren mod snavs m.m.

Det kan være en god ide at købe en koblingsaftrækker (Ca. 80.- kr.), men er ikke strengt nødvendigt. Du kan købe en koblingsaftrækker her (kgi.dk) 
Koblingspladerne koster ca. (Ca. 80 kr.) kan blandt andet købes her (kgi.dk) Du skal bruge 3 stk. koplingsplader.
Det er absolut en god ide at købe et koblingsværktøj til at samle koblingen igen. Jeg havde ikke sådan en, så jeg brugte en stor skruesvinge i stedet.
Et koblingsværktøj kan købes her (kgi.dk). (Ca. 70.- kr.)

En ny pakning til koblingsdækselet, kan blandt andet købes her (kgi.dk). (Ca. 20.- kr.)

Det tog mig 4 timer at skifte koblingen, på et koldt lager gulv, med ondt i ryggen. Så har du en ide om tidsforbrug.
Hvis du får det gjort på et værksted i stedet, Skulle de ikke bruge mere tid en det, da de har bedre arbejdsforhold og det rigtige værktøj.
Opdatering; Jeg har sendere skiftet koblingen på ca. 1½ time, så det kan gøres hurtigere.

Billederne blev taget af: Pølsemanden

Se hvordan du gør det i denne guide.
Vi håber at du kan bruge guiden.

 

#1

Løft tukken op, så den står på 2 hjul og sæt en pind under i højre bagende. Jeg brugte en pind på godt en meter. Jeg løftede kun tukken op for at få mere arbejdsplads.
Vær opmærksom på at der ikke skal være ret meget benzin i tanken, da det ellers løber ud ved tank dækslet, hvis du løfter den.

Hvis det begynder at løbe ud, så tap det af før du går i gang.


#2 koblingskablet

Tag koblingskablet af. Det sidder i bundet af motoren.


#3

Først skal du have sænket motoren lidt i bagenden. Dette gøres ved at skrue de bagerste 2 motorophæng af. (Der er et ophæng magen til i højre side)


#4

Skru derefter karburatoren af, (men ikke slangerne og kablerne), ved at skrue bolten løs ved studsen (Skru den kun løs, ikke helt af). Det er en 8 mm. bolt


#5

Skru nu varme skjoldet af. Det sidder med 3 bolte, så vidt jeg husker.
Der sidder en bolt i toppen og på højreside også, skru dem af også.


#6

Tag tændrørshætten af.

 


#7

Tag nu forsigtigt varmeskjoldet af. Det skal lirkes lidt, for at få det af pga. kabler, og udstødning m.m.


#8

Skru nu udstødningen af.

Udstødningen skal af, for at du bedre kan komme til.

Skru nu de 2 bolte af der holder udstødningen fast på motorophænget.

 


#9

 

og derefter de 2 møtrikker der tilslutter udstødningen til cylinderen.
Tag udstødningen af.


#10

Skru nu de 3 bolte af oliepumpedækslet (det er størrelse 8 mm. bolte).


#11

Tag oliepumpedækslet af.


#12

Nu er det tid til at tage selve motorskjoldet af, så vi kan komme ind til koblingen.

Skru nu alle bolte af motorskjoldet. (det er størrelse 8 mm. bolte). men skru ikke de 2 bolte af til selve olieblanderen, men kun den bolt der sidder dybere inde også en størrelse 8 mm.

 


#13

Skru de andre 5 bolte af også.

Vigtigt;
Der kommer lidt motorolie ud når du fjerner motorskjoldet.


#14

Min olie tilførselsslange (den tynde) er meget kort, så jeg var nød til at tage den af olieblanderen.
Tag nu forsigtigt motorskjoldet af. Du kan nu se koblingen.


#15

Tag den lille dækplade af, ved forsigtigt at løsne ståltrådslåsen der holder den på plads.


#16

Her ses dækslet, når det er taget af.


#17

Under den lille dækplade sidder der en møtrik, som er låst fast ved at en skive er bukket op om møtrikken, så den ikke kan løsne sig når motoren kører.
Tag en skruetrækker eller lignende og hammer forsigtigt skiven ned, så møtrikken kan skrues af.


#18

Skru nu møtrikken af, Dette løsner koblingen, men ikke koblingspladerne. (tror nok det er en størrelse 17 mm.).


#19

Jeg vælger at løsne koplingspladerne, mens koblingen stadigvæk sidder i motoren. Dette gør jeg da jeg ikke har et koblingsværktøj, som løsner koblingspladerne langsomt.

Hvis du har en sådan, kan du nu vælge at tage koblingen ud nu, ved hjalp af koblingsaftrækkern og bruge koblingsværktøjet (Det er i det store og hele en stor bolt, men en skive og møtrik).
Fjern nu forsigtigt den låsering der holder koblingspladerne og fjedrene på plads. Låseringen sidder på indersiden af holderne.


#20

Tag forsigtig fjedre ud og koblingsplader, skiver m.m. af, ved at lirk dem ud af motoren.

Vigtigt;
Husk i hvilken rækkefølge de forskellige koblingsplader og skiver sidder, så du ikke bliver i tvivl om hvordan de skal sidde.


#21

 

Her ses låseringen og topskiven af koblingen.


#22

Det er her, det er en god ide at bruge en koblingsaftrækker. Kan blandt andet købes her. Jeg havde ikke en koblingsaftrækker, så jeg brugte forsigtigt en skruetrækker til at tage koblingsskålen af. Jeg bankede den forsigtigt ind under koblingsskalen til den kom fri.

Vigtigt;
Pas på den lille halvmåne ikke bliver væk! Hele koblingen er nu afmonteret.


#23

Her ses koblingsskålen og halvmånen.


Tillykke, Du har nu afmonteret hele din kobling.

Du kan se hvordan du samler koblingen i guiderne:
Sådan skiftes kobling 2 af 3
Sådan skiftes kobling 3 af 3

Billederne blev taget af: Pølsemanden

Venlig hilsen
Ape50.dk